De 7 nøglepunkter

 ATP-forhånd

WTA- forhånd

1. Længden af bagudsvinget er den første og mest synlige forskel.

•  ketsjeren vil og skal altid være på forhåndssiden. Den skal ikke kunne ses bagom ryggen på baghåndssiden.

• læg mærke til Djokovic’s ketsjerhoved, der peger mod nettet. Noget det fleste har i deres powerposition/affyringsrampe.

POWERPOSITION kaldes den måde som Djokovic og de flest andre ATP spillere står på. Jeg kalder den  osse affyringsrampen. Fra denne position starter forhånden, hvor alle led er krøllet sammen.

Husk alle slag har en powerposition/affyringsrampe. Kik på min hjemmesiden, hvor jeg beskriver og viser dem: www.gbatennis.dk

• På billedet ovenfor af Murray og Venus er det tydeligt at se forskellen på længden af tilbagesvinget. Som det ses er det ens for ATP og WTA, hvad der gøres inden for egne rækker. Hvorfor er vi som trænere og ansvarlige ikke opdateret og følger med i udviklingen? Når nu alt kan ses så hurtigt, tydeligt og nemt for alle, og det klart dokumenterer, at sådant forholder det sig altovervejende, hvorfor er vi så ikke mere dedikeret til udvikling for at gøre det bedst muligt for vore talenter. Er det fordi vi ikke tror  hvad vi ser? Undersøger vi ikke hvad der sker,  fordi andre gør det samme? Eller hvad hindrer os i at kopiere de professionelle? Det er kun dem der kan, lyder det, eller vi kan ikke lære det.
• ALLE KAN LÆRE DET

• ketsjeren er hos langt de fleste  langt bagud og oftest på baghåndssiden bag om ryggen

• Her kan vi tydeligt se forskellen på Nadal(som højrehåndet) og Caroline Woz. Carolines tilbagesving er meget længere bag kroppen og på baghåndssiden. Klassisk WTA-forhånd, desværre og blandt juniorerne

1. Ikke-slå-armen og kroppens rotationslængde

• Når vi kikker på alle 8 spillere på billederne ovenfor, repræsenterer de hver deres gruppe af spillere.
• ATP spillerne har begge hænder på ketsjeren under kropsdrejningen. Ikke –slå-armen bliver på ketsjeren, og hos en del spillere går den endnu mere rundt. Det betyder at de får en større rotationslængde fordi deres venstre skulder peger mod sidehegnet.
• Den måde de starter på
• Jo større rotationslængde, jo mere kraft kan der komme på bolden.
• ATP forhånden gir større rotationslængde og dermed kraft, fordi ikke-slå-arm bliver parallelt med baglinjen og sparer dermed kraft sammen til udløsning i eksplosinen med bolden.
• ATP spillerne har deres ikke –slå- arm parallelt med baglinjen og deres ketsjer bliver på forhåndssiden ud fra kroppen.

5

Konklusion:

længden af tilbagesvinget afgør ikke-slå-armens position og aktive rolle for kroppens kraftoverførsel på bolden

• WTA spillerne har osse begge hænder på ketsjeren i kropsdrejningen
• Pigerne slipper hurtigt ketsjeren, så ikke-slå-armen svinger tilbage så skulder og ikke-slå-arm peger mod nettet/bolden

• WTA forhånden har mindre rotationslængde og dermed mindre kraft på bolden, fordi ikke-slå-armen svinger for hurtigt og for tidligt tilbage, hvorved der ikke kan komme så meget rotationslængde  og dermed kraft på bolden.
• ketsjerhovedet er langt bag kroppen og bagom kroppen på baghåndssiden.
• Grunden til at ikke-slå-arm peger mod nettet, er, at de skal have balance, fordi ketsjeren går så langt tilbage. Godt illustreret af Caroline og Djoko nedenfor.

• Jamen er det ikke fornuftigt, for  at de kan få fart og kraft på bolden, og de er jo ikke så store og stærke som mændene (Serena??)

* Se nedenfor hvor kraften kommer fra

1. Slåarmens albueposition

• ATP-forhånden har slåalbuen højt løftet og godt væk fra kroppen.
• Denne position gør det muligt at komme  direkte ind og ned i det dynamiske spor
• Læg mærke til at ketsjerhovedet peget mod nettet med v-hånd stadig på ketsjeren. Når du holder ved ketsjeren med v. Hånd og slåalbuens højde og væk- fra -kroppen –position, samtidig med at ketsjerhovedet peger mod nettet, så er ketsjeren stabiliseret, og det er sværere at tvinge ketsjeren og slåarmen længere tilbage, så den bliver, hvor den er, indtil flippet
• Energien bliver inden for kroppens ca. skulderbredde, så der ikke slipper energi væk. Dette er en FORM som skal tilstræbes, for det er med i udnyttelsen af  the FLOW

• WTA-forhånden har slåalbuen lavt og tæt ved kroppen. Det har indflydelse på længden af tilbagesvinget. Når albuen er tæt ved kroppen er det naturligt at lade ketsjeren/slåarmen komme længere tilbage

• Læg mærke til at venstre hånd har sluppet og er på vej frem.
• Når armen går langt bagud slippes noget energi, og der skal bruges en del for at trække ketsjerhovedet den lange vej frem til bolden. Denne energi kan ikke komme over på bolden, da den er brugt.
• Kik overfor ang. FORM og energi

1. Hånd og ketsjerposition samt ikke mindst Slåfladens position

•  Her fokuserer vi på  ketsjerhovedets position i forhold til hånden og kroppen.
• Under hele forløbet vil ATP’s ketsjerhoved  være uden for og over hånden, hele tiden på forhåndssiden, og slåfladen vil pege mod jorden. Denne position af slåfladen gør det muligt at lave flippet, som er den store forskel fra WTA –forhånden.

Det, vi skal lægge mærke til på billederne  til højre, er, at ATP holder ketsjerhovedet uden for hånden og gerne lidt over hånden og uden for kroppen på forhåndssiden

• Denne position af ketsjerhovedet i forhold til hånden og kroppen, altså foran kroppen og over hånden, samt slåfladens orientering, giver ATP forhånden mulighed for masser af acceleration og fart i ketsjerhovedet og topspin i træffet sammenlignet med WTA forhånden.

WTA holder ketsjerhovedet bagved kroppen og højt over hånden, med slåfladen bag ved hånden

• Slåfladen peger først ud i sidehegnet, senere ud i baghegnet, og hele tiden er ketsjerhovedet højt over hånden samt bag hånden og bag kroppen.
• Denne forskel på ATP og WTA’s  ketsjerposition, armposition i forhold til kroppen og håndens position i forhold til ketsjerhovedet/slåfladen, og slåfladens orientering er meget udtalt og af stor betydning for slagets afvikling med forskel i acceleration, tyngde, kraft, spin og touch/drive

1. Dynamiske spor, hvor bunden lyser/peger mod bolden.

ATP-forhånden er en perfekt synkronisering af benafsættet i jorden, kropsrotationen og bevægelsen af slåarmen

På vej ind i fremadsvinget skal slåarmen og ketsjeren være i den korrekte position, når kropsrotationen starter for at få det optimale ud af musklerne. Hvis det gøres rigtigt, vil spillerne skabe det dynamiske spor

Men det ”dynamiske spor”  er fuldstændigt forskelligt fra ”at være/komme i sporet”, da det opstår ved en særlig serie af positioner og bevægelser sent i tilbagesvinget og tidligt i fremadsvinget

Den position med slåarmen og ketsjeren i ATP-forhåndssvinget betyder at topspillere er i stand til af inkorporere meget mere uafhængig bevægelse fra skulderleddet i fremadsvinget.

Denne uafhængige armbevægelse og den mere direkte fremadsti/vej af hånden optimerer retningen af den kraft spillerne kan anvende på grebet med hånden.

det er hele dette set-up der gør det muligt at anvende stræk – bøj princippet som i fremadsvinget forøger kraften og gir utrolig høj acceleration i ketsjerhovedet

• Dette er den store forskel i forhold til WTA sporet

Linket nedenfor er ATP forhåndens flip

http://youtu.be/9a6jRBpoLB0

Du er i sporet. når bunden lyser mod bolden med håndleddet bagudbøjet, og ketsjeren ligger langs kroppen. Slåfladen peger i en vinkel på ca. 45’ mod jorden. Både ATP og WTA-forhånden skal ind i sporet.

Det kaldes det dynamiske spor, når du flipper ketsjerhovedet ned og bagud, så du er i sporet. ATP-forhånden holder ketsjeren længe i samme position, for så at trække bunden frem mod bolden i sidste øjeblik, hvorved der opstår et kraftigt flip i håndled og arm, så ketsjerhovedet flipper ned og bagud i en kraftig acceleration. Dette flip kan kun lade sig gøre ved at holde ketsjeren som mændene og enkelte piger gør, kort tilbagesving ketsjer ud fra hånden og så flippet.

Vigtigt at notere sig at bevægelsen udføres i første trin med armen og hånd separat for at skabe dette flip. Det skal gøres med arm og hånd og når så ketsjeren er i det dynamiske spor kommer ben, hofte og kropsrotation.

Kik på min hjemmesiden GBA Tennis under moderne teknik og ATP-forhånden for at se nærmere om denne forhånd.

Dette sker med ATP-forhånden, men ikke med WTA- forhånden.

Så forskellen på at komme i sporet og i det dynamiske spor er måden, du kommer ind i sporet på.

Se nedenfor hvordan ATP-forhånden kommer i det dynamiske spor

1   2

• På 1 kan du se slåfladen uden for kroppen og hånden og over hånden med Federer i affyringspositionen. Han holder ketsjeren tilbage. Klar til at trække bunden mod bolden.
• På 2 er han i gang med at trække bunden mod bolden og flippet er startet.  Slåfladen er stadig på forhåndssiden. På begge billeder vender slåfladen mod jorden, hvilket er forudsætningen for at kunne lave flippet.

Klik på linket for at se både ATP og WTA forhånden på vej i sporet:

http://youtu.be/uF6AL3xmTzI

3

• på 3 er bunden nu trukket mod bolden og lyser på den. Ketsjerhovedet flipper bagud og ned, samtidig med at højre hofte presses frem og underarmen presses op. Det giver denne fantastiske flipbevægelse med masser af acceleration og kraft. Han er i det dynamiske spor.

dette billede ovenfor viser netop, hvor lang tid ATP-forhånden venter med at komme i sporet, da det sker i sidste øjeblik med det nævnte flip.

WTA er allerede i sporet og har derfor ikke denne mulighed for flipbevægelse med masser af acceleration og fart i slåfladen

• WTA forhånden kommer ind i sporet meget før ved at armen roligt trækker bunden mod bolden inden den lange vej mod bolden. Den måde som WTA holder  ketsjeren på, som beskrevet lige oven for, gør det umuligt at flippe ketsjeren ind i sporet med masser af acceleration. Det har ikke noget med fysik at gøre, kun ketsjerhovedets position i forhold til hånden og kroppen med kort tilbagesving som ATP forhånden.
• Alle kan gøre det. Selv ned til 6-7 år kan det lade sig gøre, når de har lært vinduesviskerbevægelsen.

På billede 1  ses det tydeligt hvor langt slåfladen  er tilbage i forhold til kroppen og bagud  i forhold til hånden

På billede 2 er ketsjeren på vej i sporet, og det er hele armen og kroppen der bevæger ketsjeren ned ind i sporet. Det er en lang vej/bevægelsen og der ses ingen flip i håndleddet. Armen bevæger sig ikke separat som hos mændene. Bevægelsen er en enhedsbevægelse af krop og arm med ketsjeren hørende med til denne enhed.

1   2  

på billede 1

at være i sporet er vigtig for at du bruger kroppen som kraftkilde i stedet for armen. Det vil naturligvis give mere kraft at bruge kroppen end kun armen. Derfor skal ketsjeren i sporet = bunden lyser på bolden, men der er stor forskel på at være kommet i det dynamiske og så i sporet. Kik på forklaringen under nøglepunktet i venstre søjle

• Kontakten/træfpunktet og på vej mod afslutning

TOUCH kalder jeg ATP-forhånden i træffet, fordi de har bolden på strengene længere tid ca. 8 Millisekunder, ved at køre slåfladen op på bagsiden af bolden. De slår altså ikke gennem bolden

På billede 1 er det slåfladens position og orientering. Tydelig forskel mellem ATP og WTA

billede1

læg mærke til på billede 3 nedenfor, at ATP forhånden er udløst med afslappet håndled men slåfladen vender stadig mod nettet.

WTA forhånden har slåfladen mod venstre, hvilket indikerer meget lidt topspin, om noget over hovedet

Billede 3

KOLLISION kalder jeg WTA-forhånden fordi de slår gennem bolden i en ofte vandret kurve, derfor vender slåfladen mod venstre på vej mod afslutningen. (nogle kvinder laver lige før afslutningen en håndledsdrejning, så håndryggen peger mod kinden, for det har de fået at vide den skal J)- de har kun bolden ca. 4 milliesekunder på strengene og kan ikke nå at lave spin på bolden

Billede 1

i træffet på billede 2 er det tydeligt at både ATP og WTA forhånden er lodret eller næsten lodret. (jo mere topspin, jo mere lodret)

billede 2

billede 3

• Afslutningen

ATP forhånden slutter typisk rundt om kroppen mellem skulder og albue. Det vil den gøre pga. den måde den slås på.

WTA forhånden ender typisk med ketsjerhånden på modsatte skulder. Faktisk burde den ende rundt om skulderen med den næsten horisontale kurve de slår med.